STU i Boserup
Velkommen til STU i Boserup
For Skolerne i Boserup, er målsætningen af hjælpe de unge til at blive selvkørende og i løbet af deres STU sikre at de har bolig og arbejde når de færdiggør deres uddannelse hos os.
Denne uddannelse er tilrettelagt for unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse.
Uddannelsen henvender sig til unge mellem 16 og 25 år og indeholder undervisning på skole, praktisk træning og praktikophold i virksomheder eller institutioner.
Uddannelsen er således målrettet unge, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke har mulighed for at gennemføre en traditionel ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte eller en erhvervsgrunduddannelse, EGU.
På STU i Boserup har du mulighed for at uddanne dig indenfor følgende områder:
- IT- og Medielinie, hvor der arbejdes med foto, hjemmesider, grafisk arbejde, musikproduktion samt IT-arbejde, herunder både arbejde med hardware og software samt netværk.
- Den Grønne Linie, der arbejder på skolens udendørsområder. Park, plantage og skov.
- Værkstedslinien, hvor du kan prøve kræfter med mekanikerværkstedet, tømrerværkstedet og malerværkstedet.
- Køkken- og Cafélinien. Her bliver du uddannet i skolens køkken samt i Café Boserup.
- Pedelmedhjælperlinien, hvor du opnår kompetencer så du kan assistere en pedel på en skole eller anden institution.
- Pædagoglinien. Har du planer om at arbejde som pædagogmedhjælper og senere måske uddanne dig til pædagog, så er pædagoglinien valget.
Som en del af uddannelsen, får du på alle linier muligheden for at tage et kørekort.
Vi tilbyder endvidere diverse relevante kurser til eleverne, såsom: hygiejnekursus, sikkerhedskursus, svejsekursus m.m.
Hvis der er et behov for at modtage undervisning i diverse skolefag, er dette også en mulighed.
I menuen til venstre kan du læse mere om selve uddannelsen samt få mere uddybende information omkring de forskellige linier.