STU Boserup

STU uddannelsen henvender sig til dig, som har behov for et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb. STU uddannelsen er over 3 år. Du skal være mellem 17 og 25 år.

Du har mulighed for at tage Folkeskolens afgangsprøver, FA9 og FSA10. Dette kan være en fuld afgangsprøve eller enkeltfag. Dette foregår i samarbejde med VUC i Roskilde.

Dem der har mulighed for det, får tilbud om at tage kørekort.
Ved opstart bliver der udarbejdet en handlingsplan, som er sammen med din uddannelsesvejleder, din lære og dig.


Hvert år har sin overskrift:

Første år: Et livtag - Der skal tages livtag med mange spørgsmål. Du skal kunne møde til tiden, lære at gennemføre et stykke arbejde, du skal lære de voksne og de andre STU elever at kende og opnå tillid til dem. Der kan være konflikter i luften og dage, hvor du har mest lyst til at stikke hovedet i busken. De første tre måneder, får du mulighed for at afprøve de forskellige linjer og skolefærdigheder, derefter vælger du den linje, som du ønsker at være på. Senere på året er der praktik, rejser og andre oplevelser.

Andet år: Et favntag - Nu er du kommet godt i gang. Du opdager, at du fløjter en lille melodi på vej til skole og du er glad for at få lært mange nye ting. Du er blevet glad for din lærer, og selv om der kan være uenigheder, er der plads til masser af god værkstedshumor. I løbet af året er der praktikforløb, kompetencekurser og du vil få mulighed for at tage kørekort.

Tredje år: Et gentag - Nu er du nået langt og du begynder selv, at kunne tage ansvar og tage initiativ. Du har lært at gennemføre en opgave selvstændigt og du har først og fremmest fået nogle gode kammerater. Du begynder at se fremtiden forude, og sammen med læreren skal der findes job eller uddannelse. Du kommer i praktik og får taget de sidste kompetencebeviser. Du basker med vingerne og er snart klar til at lette med kurs mod fremtiden.


Kvalifikationsbevis (Kompetencebevis)
Ved afslutningen af den 3-årige STU uddannelse modtager du et kvalifikationsbevis, som udstedes i samarbejde med UU- Centret fra den kommune du kommer fra og skolen. Beviset indeholder en beskrivelse af de erfaringer, kvalifikationer og kompetencer du har opnået. Hvis du er her kortere tid, får du et andet bevis, der også fortæller om det du har opnået.

Pjece: Den Lille Efterskole

Download pjese for Den Lille Efterskole i Boserup

Pjece Roskilde Friskole

Pjece: STU I Boserup

stu

Pjece: Botilbuddet

botilbuddet

Årskalender Efteråret 2017

kalender-efteraar-2017-friskolen-small

Film:Skolerne i Boserup