Programmet

Programmet på Den Lille Efterskole er udarbejdet ud fra de unges interesser samt de voksnes passioner. Dvs. har man en særlig interesse, er der en stor mulighed for at den kan dyrkes på efterskolen eller i nærmiljøet.
Der tilbydes bl.a. kunstværksted, mountainbikeræs i skoven, rideundervisning på den lokale rideskole samt diverse sportsgrene i nærmiljøet osv.

Da de unge skal ud i samfundet efter deres ophold på efterskolen, hjælper de voksne gerne med at skaffe et fritidsjob i nærmiljøet. Hermed får de unge mulighed for at gøre sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet, mens de stadig er i trygge rammer på efterskolen.
Weekendprogrammet varierer fra gang til gang, og der vil ofte være oplevelser udenfor skolens område. Det kan være en ekskursion til seværdigheder, råhygge, picnicture med grillarrangement, biografaften osv.

Om selv at stå til rors i egen udvikling

Indenfor skolens trygge ramme, kan talenterne udfolde sig, ideer udvikles, den enkelte kan tage roret og bidrage til det fælles.
På fællesmøder vil der blive udviklet og drøftet meget. Det er vigtigt, at der her arbejdes på at skabe enighed blandt elever og lærere om omgangsformen.

Vi har gode traditioner for en ligefrem og ikke dømmende omgang med hinanden ud fra devisen om, at det er bedre at lave fejl, end ikke at lave noget, og at erfaringer også kan hentes gennem de fejl man laver. Det gør miljøet tillidsfuldt og trygt at gøre sine erfaringer i.
I disse rammer kan den enkelte sætte sig mål og arbejde med sine fokuspunkter, og personlig træning foregår i tæt samarbejde mellem eleven og læreren, og i samspil mellem den enkelte og fællesskabet.

 

Om at deltage aktivt i programmet

Det er alt det du gør, der skaber den du er. Hver handling, hver tanke, hvert indtryk , hver oplevelse skaber nye baner i hjernen. Jo flere baner, jo flere muligheder og evner har du til at tænke nyt og resonere. Det er altså om at komme i sving og holde sig i gang - og skaffe sig så mange positive "baner" og erfaringer som muligt.

Den Lille Efterskole har "gang i den" hele tiden. Det er der meget arbejde ved – og det er der noget ved. Selvfølgelig vil der være tid til eftertanke, til fordybelse, til leg og hvile, dette er en del af programmet, men der er ingen grund til at planlægge, det der sædvanligvis ender dårligt.

Pjece: Den Lille Efterskole

Download pjese for Den Lille Efterskole i Boserup

Pjece Roskilde Friskole

Pjece: STU I Boserup

stu

Pjece: Botilbuddet

botilbuddet

Årskalender Foråret 2017

Kalender-foraaret-2017-Efterskolen

Film:Skolerne i Boserup