Ansatte på Dagskolen

Heidi: Daglig leder af Dagskolen i Boserup og Den Lille Efterskole.
Heidi blev uddannet lærer i 2002 på Haslev seminaruim og har efterfølgende arbejdet med elever med særlige behov fra
1. -10. Klasse.
Heidi har derudover været en del af et supportteam, hvis arbejde bl.a.bestod af at skabe et positivt samarbejde mellem elev, familie, skole og kommune.
Heidi ønsker at skabe en skole, hvor elever med særlige behov
kan finde nye udfordringer og nye metoder til at udvikle sig socialt samt fagligt.

Ronni: Underviser på medielinien STU
Ronni er uddannet mediegrafiker, men har de sidste 3 år arbejdet med unge på døgninstitution.
Ronni bruger en del af sin fritid på at eksperimentere med forskellige grafiske programmer og til løbende at udvikle sig inden for det Grafiske - Foto/Video - Web - Programmering og IT. Han følger også nøje med i udviklingen og de nyeste tendenser inden for disse kreative fag.
Privat bor Ronni i Greve sammen med Tine og deres 2 børn. Ronni trives rigtig godt i jobbet med de unge.

Morten Friis Knudsen: Underviser på værkstedslinenSTU
Morten har været lærer på STU - værkstedslinjen i 2 år. Tidligere var han lærer i 1-6. klasse i et år.
Morten er uddannet tømrer, og havde allerede som nyudlært tømrersvend ansvaret for at motivere og fastholde de unge lærlinge i deres uddannelse. Morten lægger vægt på, at de unge udover det faglige stof, lærer at indgå socialt i et fællesskab og kan klare sig godt, også i kommende nye fællesskaber.
I sin fritid studerer han til heltetræner - en helhedsorienteret coachuddannelse. Han dyrker også karate og er en meget dygtig fluefisker. Derudover er han støtte/kontaktperson for unge.
Morten bor i landlig idyl med kone og barn ved Ringsted, og har mange kaniner, katte, hunde, skildpadder og frøer. Udover at passe hus og have og alle dyrene, går han også til hundetræning med sine hunde.

Claus Johansen : Klasselærer i 9. 10 kl.
Claus har sammenlagt 25 års undervisningserfaring med bl.a.
svømning, matematik og engelsk.
Sideløbende hermed har han været salgs- og marketingchef i
et rejsebureau, prøvetekniker på et bryggeri og lærervikar. Han har arbejdet 3 år på Mindehøjskolen efterfulgt af et par år i afgangsklasserne på Tjørnen, en specialskole i Stege. Claus har erfaring med at afvikle terminsprøver og afgangsprøver i matematik og engelsk, så det har han også til opgave her.
I sin fritid var Claus tidligere elitesportsmand, men en
række skader har desværre sat en stopper for det. De mange år med sporten har skærpet hans lederevner og mentale overskud, og han besidder en naturlig autoritet som kommer ham til gode i arbejdet med børn og unge.
Claus har to voksne døtre hvoraf den ene også underviser.
Claus og hans hustru bor på et fritidslandbrug hvor de sammen går meget op i deres fælles hobby: Højlandskvæg. De smukke dyr avles med stamtavler, og særlige dyr bliver hentet hjem fra udlandet. Udover at passe dyrene bruger han tid på at vedligeholde gården, så der er nok at se til.

Lars Carlsen: Underviser på værkstedslinjen under STU Lars har en baggrund som tømrer. Gennem hele hans ungdom var han spejderleder i fritiden, det sporede ham ind på de socialpædagogiske opgaver. Lars har arbejdet på et opholdssted i 5 år, inden han i december 2011 begyndte som lærer på Værksteds Linjen under STU uddannelsen.
Lars lægger vægt på at de unge kan begå sig socialt, da det er vigtigt for alle, både nu og fremover.
Han har læst mange forskellige fagspecifikke håndværkskurser, men også en række pædagogiske kurser, bl.a. konflikt-håndtering, kursus i at arbejde på døgninstitution og kursus i Systemisk-Narrativ terapi.
I sin fritid er Lars støttekontaktperson for et ungt menneske. Lars er også årsfrivillig på Roskilde Festival med ansvar for oprydning foran scenerne, foruden alt det andet han hjælper med.
Derudover har Lars en Morris Mascot og en motorcykel at rode med. Når han skal slappe af sker det som fluefisker. Resten af den sparsomme fritid deler han med kone og 2 børn i deres hus i Knabstrup.
Lars har et valgsprog: "Jeg kan lave alt".