ADHD Skoletilbud

Her på Skolerne i Boserup har vi bl.a. et ADHD skole tilbud:

I det følgende vil vi beskrive hvad vi mener med at vi bl.a. er en skole for børn der har ADHD, og hvilke principper vi arbejder efter.

I gamle dage sagde man de var skøre, - så blev de kaldt DAMP børn, og i dag har de fået diagnosen ADHD (fire bogstaver som de fleste børn har svært ved at forstå). Hvis du spørger dem selv vil de helst kaldes det de hedder, - Jimmi, Rune og Tine.

Og sådan har vi bestemt os for, at det er på vores ADHD skole tilbud. Vi tager udgangspunkt i den enkelte - hver især.

View the embedded image gallery online at:
http://www.skolerneiboserup.dk/adhd-skole-tilbud#sigProId9c366f3fd6

Det vigtigste hos en person er aldrig det handicap personen har.
Det vigtigste hos en person der f.eks. har mistet det ene ben i en bilulykke er ikke at vedkommende mangler et ben. Men hvis alle går og glor på det ben der ikke er der, kan den etbenede let tro at handicappet er det vigtigste. Men det er det aldrig - det er personen selv.

Når der kommer en ny elev til vores ADHD skole tilbud, skimmer vi stakken af papirer igennem, hvor tyk den end måtte være, - hvorefter siderne bliver arkiveret inderst i pengeskabet.
Derefter tager vi imod Jimmi, Rune og Tine.

Hvor så mange andre børn håbefuldt møder op den første skoledag med en ny taske med penalhuset fyld af nyspidsede blyanter, så møder mange af vore børn op med tasken fyldt af tunge sten.
Det gik ikke godt hvor de kom fra, - én er smidt ud af flere skoler og én har slet ikke gået i skole i det sidste år. - Én har aldrig fået lært at læse og én har ingen venner. - Hvor bredskuldrede de end kan være i munden, står der et ydmygt spørgsmål tilbage: Er der plads til mig her?

Det er vores opgave at finde pladsen. - Sport og naturklassen, pigeklassen, den grønne linie, den kreative linie hos Anja, mekanikerlinien hos Lars, i køkkenpraktik hos Antonio, den lille håndværkerklasse, fremtidsklassen, dyrerpasserklassen osv. - Mange opfindelser er gjort i tidens løb for at finde den plads der passer bedst.

Som regel i en lille gruppe sammen med andre børn, - nogle med diagnosen ADHD, andre med andre diagnoser, og andre igen uden diagnoser, - Peter, Kaj og Pia sammen med Kim, Pernille og Anders.
For sådan forstår vi vores ADHD skole tilbud, - vi er et integreret sammensurium.

De voksne er afgørende, og hver især arbejder de til stadighed med at skabe gode relationer til hver enkelt elev.
Men relationerne i sig selv er ikke tilstrækkelige. Vores mål er at skabe vitale mellemværender mellem den enkelte elev og læreren.
Et vitalt mellemværende kan være at eleven ikke bliver smidt ud af skolen. - Det kan også være en aftale med eleven om at afslutte skoleåret med en bestået eksamen i dansk, engelsk og matematik. På trods af dårlige dage, dårlige karakterer og kæresten der gik sin vej, så viger læreren ikke. Det vitale mellemværende mellem eleven og læreren holder også i modvind - og derfor ender det som regel også med at det lykkes.

På vores ADHD skole tilbud er det ikke lærerens små fiduser der skal få eleven op på dupperne, - det er livet for vigtigt til.

På alt for mange skoler begår man den fejltagelse, at der bliver fokuseret på den enkeltes fejl og manger, i stedet på mulighederne og kompetencerne. - Et barn der ikke kan læse bliver taget ud af klassen til specialundervisning, hvor den får på alle tangenter med læsning, som netop er den ting som eleven ikke kan. - Og hvad kommer der ud af det - eleven mister sine venner i klassen og dernæst sin selvtillid.

- På vores ADHD skole tilbud starter vi med det, som eleven er god til, - at fiske f.eks. - og når vi så har fanget så mange fisk, at alle på skolen for længst er blevet mætte og eleven strutter af stolthed, - så kan vi slå op i fiskebogen.
Da det ikke skal være kedeligt at gå i skole, har vi indbygget mange oplevelser i løbet af skoleåret. - Teater, OL med 50 dicipliner, - forårskoncert med selvproducerede digte, - Vinterkoncert med en hel dag af klassisk musik, - pengeindsamling til kampen mod AIDS i det sydlige Afrika, - en rejse til Tyrkiet, - en skitur til Norge. - Oplevelserne ryster sammen, og så er de gode i sig selv.

I undervisningen tager vi udgangspunkt i den enkelte, og hvordan det kan lade sig gøre at få succes. Vi tager mange redskaber i brug, fra en klatrevæg som består af alfabetets bogstaver - til afskærmede arbejdspladser med computere. Vi har et hjernegymnastik værksted.
Sammen med en række andre skoler har vi udviklet DMM i Undervisningen (Den moderne metode). Læs mere herom her på hjemmesiden.

Det var lidt om vores ADHD skole tilbud i Boserup.
Du er velkommen til at komme forbi og få syn for sagen.

Med venlig hilsen
Ole Tarp

 

Og tilsidst et lille digt på Kim Larsens melodi: ABC Visen

ADHD
Verden at se
I sejre og nederlag
En god og en dårlig dag
Hidsigprop, men`skeklog
En blød, åben bog

ADHD
DAMP barn måske
Skør, tosset eller sær
Hypermobil med mer
Hvad vil du kaldes her
Jeg vil kaldes for Per

ABCD
Jeg prøver at se
Ordenes roderi
Ordblindhed, dysleksi
læsesvag karakter
Jeg vil kaldes for Per

ADHD
Noget må der ske:
A står for ankermand
D dejligt drømme land
H står for hammersej
D står for dig

Ønsker du råd, vejledning og oplysning om ledige pladser

Ring til forstander Ole Tarp på 22682865 eller send mail på

Fortællinger fra Boserup

Karoline Caspersen - hvor der er vilje, er der vej

in Roskilde Friskole
Karoline Caspersen har gået på Skolerne i Boserup i 5 år på Friskolen og Weekendskolen. Hendes skolegang havde førhen været præget af mange skoleskift, og hun fandt det faglige udfordrende. ”På… Læs Videre

Far til Mads : Roskilde Friskole

in Roskilde Friskole
Efter nogle turbulente år i Københavns skolevæsen skulle vore søn videre i systemet og skolepsykologen anbefalede Roskilde Friskole.Vi syntes godt nok at Boserup var langt væk fra Amager, hvor vi… Læs Videre

Melissa siger...

in Den Lille Efterskole
Jeg har været på Den lille Efterskole i 3 år. Jeg valgte Den Lille Efterskole 3 år i træk på grund af indlæringen og sammenholdet. Vi hørte om Den lille Efterskole igennem min mors veninde. Hendes… Læs Videre

Alexander fortæller

in Roskilde Friskole
HejJeg hedder Alexander.Jeg har gået på Roskilde Friskole i 5 år.Det har været 5 gode år.Jeg kom fra Klostermarksskolen. Det kunne ikke rumme mig. De var ikke uddannede til at håndtere børn med… Læs Videre

Lizette: Rejsefortælling

in STU
Litauen turSøndag den 24/3/13 tog jeg med min lærer Greta til Litauen, for at føle, røre og smage litauisk kultur og på samme tid lave promotion. Personligt er jeg glad for og lære nye kulture at… Læs Videre

Pjece: Den Lille Efterskole

Download pjese for Den Lille Efterskole i Boserup

Pjece Roskilde Friskole

Pjece: STU I Boserup

stu

Pjece: Botilbuddet

botilbuddet

Årskalender Efteråret 2017

kalender-efteraar-2017-friskolen-small

Film:Skolerne i Boserup